Hygum Sangen

Sdr. Hygum Sangen

SØNDER HYGUM’S PRIS.

+ + + + + + + + + + + + + + +

Sønder Hygum,vi vil her
glad for din pris istemme,
for vi føler hver især,
at vi her har hjemme.
Sommer, vinter, høst og vår
mange ting her foregår.
Folk fra både land og by
giver dig  det bedste ry.

Du har charme og  humør,
mange kønne huse,
blomsters dufte og kulør
næsten kan beruse.
Gårdene med mark omkring
ligger spredt langs veje med sving,
bække, skove, diger og hegn
ja, seværdig er vor egn.

Med et rigt foreningsliv
kan vi også prange,
ikke blot som tidsfordriv,
men  til gavn for   mange.
Hjemstavnsgård og husholdningssag,
al slags sport og spejderfag,
har man lysten,kan enhver
altid frit sig boltre her.

Kønt er vort forsamlingshus,
der er fester, møder.
Skolen, kirken og vor brugs
alles liv forsøder.
Håndværksfolk, forretningsmænd
os betjener, næsten i rend,
børn og unge, ældre med,
mange fryder sig derved.

Hele sognet sammen gik,
som det før er set her,
vi et dejligt center fik
til aktiviteter.
Højt til loft og vidt til væg
anes fællesskabets præg,
nu kan alle glædes ved
dette herlige samlingssted.

Sønder hygum – ja, vil
dig med glæde prise,
og med et ”VELKOMMEN TIL”
kan vi også vise
dilettant og folkedans,
sommerfest med bål ved Sct.Hans,
sang, revy på festlig vis,
alt til SØNDER HYGUM’S PRIS.

Af . Karen Christiansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *