Hygum kirke er bygget i tiden omkring 1175, og bliver af mange kaldt for den smukkeste kvaderstenskirke i Sønderjylland. Dens anseelige størrelse kan tyde på, at den har været fjerdingskirke (herredskirke). Måske endda dåbskirke, mens messe blev fejret i alle sognekirker. Efter 1215, da tidlig dåb indskærpedes, blev der indsat døbefonte i de almindelige sognekirker.
Kirken har både skib, kor og apsis, samt senere tilbygget tårn og våbenhus.